20110803

AWARD

Jeg har fået en award, faktisk både fra Jo, Katrine og Maria - og tak, det er skønt, at I kigger med og har lyst til at 'anbefale'. 

Kriteriet er at man har under 100 læsere. Som alle andre blog awards indebærer denne award et par ting man skal huske!
 
Reglerne er:
- Man skal linke til den, som man har modtaget awarden af.
- Man skal svare på fem spørgsmål.
- Man skal sende awarden videre til fem andre bloggere, der har mindre end 100 faste læsere.
 
1. Hvorfor begyndte jeg at blogge:
Jeg begyndte, at blogge om led i et ønske om at finde tilbage til at være kreativ også i fritiden - bloggen blev en måde at holde mig selv igang med de projekter jeg havde/har gang i.
 
2. Hvilke blogs følger du:
Jeg følger et stort mix af blogs om arkitektur, mode, fotografi og kreativitet.
 
3. Favoritfarver:
Det må vist være gul, neon orange og mint grøn der står højest på en lang liste i øjeblikket (egentlig et lidt mærkeligt mix).
 
4. Favoritfilm:
Uh, det ændre sig ofte, men for tiden er jeg meget begejstret for den hjertevarme film Once. 
 
5. Hvilke lande vil du gerne besøge:
Mexico, Vietnam, Columbia, Japen (igen) ...og derefter resten af verden.
 
Jeg giver awarden videre til fem andre skønne bloggere:
Mille100fryd (selvom Mille dog liiige har listet sig over de 100)

20110802

2


Day 2 What I Wore
...ja, i hvert blev det meste af dagen i dag brugt i bikini. Et par andre outfits blev det også til, men når solen kommer frem liiige midt i min ferie, skal det nydes i fulde drag.

1


Day 1 Self portrait
De fleste billeder til denne photo-challenge vil uden tvivl blive taget med mit Canon EOS 400, men i dag er det min Macbook som gør tricket..

Photo Challenge


Lidt forsinket, men det er vist hurtigt indhentet - jeg er i hvert fald med.

20110801

Et højt eksponeret panorama...



Jeg er generelt meget begejstret for Olafur Eliassons værker - og den store eksponering som Your Rainbow Panorama har fået efter åbningen er efter min mening velfortjent. For os var det i høj grad rummet frem for udsigten der fik opmærksomheden. Det er interessant, hvordan man bevæger sig i det uendelige rum, men i mindre mere eller mindre afgrænsede sekvenser.

Det handler om at se, perspektivet man ser igennem, konteksten man ser på og om at opleve på sin krop, hvor vores omgivelser påvirker vores perception.

20110717

BOB NOON


En skøn weekend med søskende, min egen og deres kærester bød udover uendelig meget hygge på en opdagelse på Matthæusgade på Vesterbro - BOB NOON. Den skønne lille butik og studio med helt fantastisk tegninger, grafik, prints og illustrationer. Et par (eller flere) af dem er helt sikkert på min ønskeliste...

Billederne er lånt på bobnoon.dk, hvor man også kan finde links til de enkelte kunstnere.

20110714

ad:mt

For efterhånden et stykke tid siden, efterspurgte Ditte Marie et indlæg omkring min uddannelse – og det vil jeg selvfølgelig gerne forsøge. Dermed bliver dette indlæg altså noget atypisk for bloggen.

billederne er lånt på blivarkitektdesigner.nu

Jeg er uddannet fra Institut for Arkitektur og Design / aod – det som i dag hedder Institut for Arkitektur, design og Medie teknologi / ad:mt – på Aalborg Universitet, som hører ind under det naturvidenskabelige fakultet. Uddannelsen har flere specialer – arkitektur, industriel design, urban design og medie teknologi. Jeg er arkitekt og min uddannelse afskiller sig fra de traditionelle danske arkitektuddannelser på AARCH og KARCH ved at ligge sig i spændingsfeltet mellem æstetik, funktion og teknik.

Uddannelsen er med til at udvikle forståelsen af arkitektur og alle de parametre som spiller ind på vores oplevelse af det byggede miljø – skala, rum, materialitet, lys etc. og samtidig give en grundlæggende forståelse for traditionelle ingeniørdiscipliner som for eksempel konstruktioner, indeklima og energi. Målet er at skabe holistisk arkitektur på baggrund af en integreret designproces, hvor de æstetiske, funktionelle og tekniske parametre alle bliver bragt i spil fra projektets start. Det er en tilgang og en proces, som vinder frem og intentioner er i dag til stede på de mange projekter - selvom branchen i høj grad stadig bærer præg af de traditionelle og skarpe faggrænser mellem arkitekter og ingeniører.

LEGO's direktør Jørgen Vig Knudstorp brugte i et interview på dr.dk betegnelsen systematisk kreativitet – at tænke kreativt og ræsonnere logisk. På mange måder beskriver betegnelsen for mig balancen i min uddannelse. For andre er det måske anderledes, da uddannelsens opbygning og forløb giver rum for at præge din egen udvikling.

...og så er der selvfølgelig et fantastisk studieliv, studieture (fx. til Japan, Finland, Italien etc.)


Mere information kan blandt andet findes på aod.aau.dk, blivarkitekturdesigner.nu og studark.dk (et site af de studerende og for de studerende på ad:mt, aarch og karch, men som også varmt kan anbefales alle andre med interesse indenfor arkitektur og design)