For efterhånden et stykke tid siden, efterspurgte Ditte Marie et indlæg omkring min uddannelse – og det vil jeg selvfølgelig gerne forsøge. Dermed bliver dette indlæg altså noget atypisk for bloggen.
![]() |
| billederne er lånt på blivarkitektdesigner.nu |
Jeg er uddannet fra Institut for Arkitektur og Design / aod – det som i dag hedder Institut for Arkitektur, design og Medie teknologi / ad:mt – på Aalborg Universitet, som hører ind under det naturvidenskabelige fakultet. Uddannelsen har flere specialer – arkitektur, industriel design, urban design og medie teknologi. Jeg er arkitekt og min uddannelse afskiller sig fra de traditionelle danske arkitektuddannelser på AARCH og KARCH ved at ligge sig i spændingsfeltet mellem æstetik, funktion og teknik.
Uddannelsen er med til at udvikle forståelsen af arkitektur og alle de parametre som spiller ind på vores oplevelse af det byggede miljø – skala, rum, materialitet, lys etc. og samtidig give en grundlæggende forståelse for traditionelle ingeniørdiscipliner som for eksempel konstruktioner, indeklima og energi. Målet er at skabe holistisk arkitektur på baggrund af en integreret designproces, hvor de æstetiske, funktionelle og tekniske parametre alle bliver bragt i spil fra projektets start. Det er en tilgang og en proces, som vinder frem og intentioner er i dag til stede på de mange projekter - selvom branchen i høj grad stadig bærer præg af de traditionelle og skarpe faggrænser mellem arkitekter og ingeniører.
LEGO's direktør Jørgen Vig Knudstorp brugte i et interview på dr.dk betegnelsen systematisk kreativitet – at tænke kreativt og ræsonnere logisk. På mange måder beskriver betegnelsen for mig balancen i min uddannelse. For andre er det måske anderledes, da uddannelsens opbygning og forløb giver rum for at præge din egen udvikling.
...og så er der selvfølgelig et fantastisk studieliv, studieture (fx. til Japan, Finland, Italien etc.)
Mere information kan blandt andet findes på aod.aau.dk, blivarkitekturdesigner.nu og studark.dk (et site af de studerende og for de studerende på ad:mt, aarch og karch, men som også varmt kan anbefales alle andre med interesse indenfor arkitektur og design)
Mere information kan blandt andet findes på aod.aau.dk, blivarkitekturdesigner.nu og studark.dk (et site af de studerende og for de studerende på ad:mt, aarch og karch, men som også varmt kan anbefales alle andre med interesse indenfor arkitektur og design)



Hej MAria.
SvarSletLyder som en rigtig cool uddannelse, den virker meget udfordrende og spænende. Glæder mig til at følge din blog.
God aften
Kira
Tak for indlægget :-)
SvarSletSynes det var spændende læsning, der gav mere indblik i, hvad der også kan ligge inden for arkitekt-uddannelsen. Som du måske kan regne ud har jeg nemlig selv gået og leget lidt med tanken om at blive arkitekt. Jeg leger med en masse tanker, så nu må vi se hvad det bliver til.
Tak for en uddybende beskrivelse (og for link).
Ditte Marie
Kira: Velkommen her! - og ja, jeg er i hvert fald glad for mit valg og de muligheder det har givet mig.
SvarSletDitte Marie: Det var så lidt - det er altid interessant, at prøve at fange essensen ens egen uddannelse/fagområde på en relativt objektiv måde. Hvis du har flere spørgsmål, har lyst til at se nogle af mine studieprojekter eller lignende er du mere end velkommen til at smide mig flere spørgsmål. Jeg kan også anbefale at tjekke arkitektforeningens hjemmeside ud: http://arkitektforeningen.dk/ som i øjeblikket blandt andet har 30 interviews med forskellige arkitekter, der fortæller, hvad det betyder for dem at være arkitekt. God fornøjelse med beslutningen.