20110427
AWARD
Skønne Jo har sendt denne award videre til mig - og selvfølgelig vil jeg gerne være med på legen, så her kommer lidt om mig...
Hvorfor startede du med at blogge?
Efter en periode i mit liv som mest af alt handlede om at tilpasse mig til et liv med job i stedet for studie, København i stedet for Aalborg, andel i stedet for leje etc. etc. kom der lidt mere ro på og jeg fik igen lyst og luft til at være kreativ. Min blog startede derfor som en form for opslagstavle for mig selv til kreaprojekter og inspiration ...senere har jeg opdaget meget mere af det skønne her i blogland.
Hvilke blogger følger du?
En del ...mest omhandlende arkitektur, design, krea, boliginspiration, fotografier og lidt om mode, skønhed etc.
Favorit make-up mærke?
Uhm, når jeg tænker over det, må det være Tromborg og MAC
Favorit tøj mærke?
COS, Samsøe Samsøe, Tiger of Sweden, H&M, Topshop ...og mange mange flere
Dit "må ha" make-up produkt?
Tromborgs mineral foundation er helt sikkert nr. 1
Din favoritfarve?
..og jeg må kun vælge en?? Gul, pink, blå, turkis, hvid, sort ...
Parfume?
Min kæreste gav mig for fire år siden Chanel Chance og den har været yndlings siden da ...måske skal der stå en ny på ønskesedlen næste gang?Favortifilm?
Jeg synes, det er svært at pege på én favorit...
Hvilket land vil du besøge og hvorfor?
UH - der er et spørgsmål, som er så godt som umuligt for mig at svare på, for jeg vil gerne se hele verden! Nogle af de steder, som står øverst på listen pt. er Peru, Mexico, Japan (...også selvom det allerede er krydset af listen én gang), Vietnam, Kina, Indien, Canada, Sydafrika (og andre afrikanske lande), etc. Jeg ELSKER at se verden og besøge fremmede kulturer, se de smukke og mindre smukke sider af fjerne lande ...derfor er listen også meget længere..
Hvad glæder du dig mest til i nærmeste fremtid?
Jeg glæder mig til en skøn dansk sommer med min skønne kæreste, til at blive moster for første gang til september, til at få afklaringer på om vores boligdrømme kan blive til virkelighed og så et par ting, som ikke helt er klar til at gå online..
Jeg sender denne award videre til tre skønne bloggere (ud af mange), som jeg er vild med at følge...
Kawaiicph
Flamingus og lille My
I♥SISTERBRANDT
20110425
Og vinderen er...
Efter en vidunderlig og solrig påskeferie, hvor jeg har glædet mig, er det nu tid til at afsluttet min første give away. Præmien blev taget i brug for at udvælge dagens vinder efter konceptet "hvem lander tættest på gul efter en kort flyvetur" ..og vinder blev - Malene, med den skønne blog KreaKrilleR! Hvis du vil sende din adresse til mariastougaard@gmail.com, så poster jeg inden længe.
TUSINDE TAK fordi I ville lege med - og for alle jeres skønne kommentarer. Det er kæmpe stort for mig, at I kan se noget skønt i mine streger. Det kalder vist på en gentagelse på et tidspunkt..
Håber I alle må nyde forårssolens skønne stråler på denne sidste feriedag..
20110419
Det er nyt, ...
Det er nyt med ferie - en skøn forårs en af slagsen. Det er nyt med sol og (sommer) tid på bryggen, som nu er behørigt indviet med skønne kolde øl fra Ørbæk. Det er nyt at beslutningen om ny sofa endelig er taget, ligesom det er nyt at valget endte på en Mags fra HAY. Det er nyt, at vi efter påske skal snakke med håndværkere om vores køkkendrømme (mere om dem senere). Det er nyt, at disse fine sko netop er flyttet ind på mine fødder.
Det er nyt for mig, at så mange af jer har lyst til at deltage i min give away - en nyhed, som gør mig helt vild glad! Hvis min give away også er nyt for dig, kan du stadig nå at deltage - helt indtil d. 25 april. Det er nyt, at vi i morgen kører "hjem" mod det nordjyske og at vi derfor måske først ses efter påske - så derfor god påske til jer alle og så glæder jeg mig til at se, hvad der er nyt hos jer, når jeg kommer tilbage igen.
20110415
Whispering at the top of my lungs...
Nogle gange skal jeg lige minde mig selv om, at bloggen her er et offentligt forum, hvor alt ikke hører til. Der sker nemlig mange ting rundt omkring mig, som giver mig en forventningsfuld glæde, noget jeg er stolt af - på mine egne vejene vel at mærke - på trods af, at jante ofte har en tendens til at sætte sig tung på mine skuldre. Jeg har lyst til at skrige det højt - noget som jeg af mange grunde ikke kan gøre i det offentlige rum.
Men herhjemme er det lille skridt mod noget forhåbentlig godt, blevet fejret med maner i solens varme med is fra Bryggen 11, kølig hvedeøl og god mad ...og nu håber jeg bare det på et tidspunkt bliver så virkeligt, at jeg kan skrige det højt til verden.
God fredag..
20110414
Som lovet et lille kig på mine berliner-fund ...det er kun begrænsningens kunst (og taskens størrelse), der sikrede jeg ikke havde endnu mere med hjem, for uh, hvor var der mange fine ting..
| Jeg EEELSKER det grafiske, betydningen ...og pink |
| LP ...og det har ikke noget med musikken at gøre, men igen det helt fantastiske grafiske udtryk der ligger i en hvid vinyl og selvfølgelig i kombination med den skønne tekst. |
| Jeg kommer stort set altid hjem med postkort - her med skønne illustrationer |
| ...og her med et trashy look, som altid fanger mig. Jeg er ret fascineret af æstetikken i det grimme. |
| Jeg fik stjålet mit ur, da kæresten og jeg var i London i januar - og som erstatning fandt jeg dette fine et af slagsen, med reference til arkitekttegningen. |
| I denne vildeste genbrugsbutik fandt jeg denne nederdel mellem buksedragter i guld og pufærmer, den bliver et hit til sommer (som altså snart må være her). |
...kom i tanken om lidt mere, for turen gik selvfølgelig også forbi MUJI og af en eller anden grund kan jeg altså ikke komme ud af den butik uden - minimum - et par tuscher. Så var der selvfølgelig også et par ting til kæresten og det var så vist også det.
Jeg ville allerede nu gerne afsted igen - heldigvis ligger resten af København lige udenfor min dør, så jeg tror, weekenden skal gå med at opleve og bare være lige præcis her.
20110413
Repeat
Det er ret fantastisk, når man falder over en sang, som lige præcis beskriver det sted, den stemning og/eller det humør man selv er i. For mig er det dette nummer lige nu. Først var det musikken positive forhåbning og lettelse der fangede mig og først senere fangede jeg ordenes præcise betydning...
Perfekt til en stille aften med blogland og bog og med positive forventninger til dagene der kommer...
20110412
Fire fantastiske dage i Berlin. Jeg er nyforelsket i en divers og imødekommende by, som rummer så meget. En by der blev udforsket gennem øjene på mig selv og fire kære veninder. Mitte, Kreuzberg, Prenzlauerberg, inspiration, skønne ting, hygge, god mad, vin ...ganske meget vin, komplimenter, opmærksomhed, sol, forårsglæde, latter, spass, larm, indtryk, ro, stilletter, lys, mørke, stemninger og oplevelser - nogle som kan gengives i billeder, andre som vi fem bliver de eneste der nogensinde ser.
20110411
GIVE AWAY
Endelig blev den færdig og jeg klar til offentliggøre den første illustration, som kommer til at flyve her fra og ud til en af jer. Egentlig tegner jeg jo bare for min egen fornøjelse, så det er lidt nyt for mig.
Reglerne er enkle - skriv en kommentar hvis du har lyst til at være med og få et ekstra lod i bunken, hvis du har lyst til at blive fast læser hos mig eller linke til dette indlæg på din egen blog, så trække jeg en vinder 2. påskedag // mandag d. 25 april.
Håber I må nyde det sidste solskin i dag..
Hurra..
Jeg ville hellere have blæret mig med min gave tidligere og det er absolut ikke et udtryk for manglende glæde, at jeg først gør det nu (kun manglende tid). Jeg synes nemlig, den er FAB!
20110407
Berlin, here I come..
Man kunne tro at det mest repræsentative billede, når fem arkitektur-tøser skal på tur til Berlin, ville vise noget af byens skønne arkitektur. Vi skal nok nå både-og, men mon ikke der bliver en hel klar overvægt af skønne små butikker og lækre drinks.. Update to come!
(desuden blev min give-away næsten klar i går og skulle gerne vise sig her i næste uge...)
20110406
"Lidt god musik, gør alle menneske glade..."
Det er rimelig fantastisk, at komme hjem til en gård fyldt med musik af de gode gårdmusikanter - lige til at få smilet på gled på en grå dag!
De to skønne musikanter er også med i impro-gruppen Specialklassen, som spiller på Play på Islandsbrygge - find dem her eller på Facebook (søg specialklassen). Det kan varmt anbefales!
20110405
Intet nyt..
...er endnu engang godt nyt. De sidste uger er fløjet afsted med min skønne kærestes fødselsdag og hvad der dermed følger af familiebesøg, flyttehjælp til min søster, venindebesøg, planlægning af weekendens tur til Berlin med tøserne, arbejde, store og små projekter, selvbevidsthedsudvidende kursus, potentielt spændende muligheder - og desværre er mit blog-projekt og min krea-tid derfor blevet skubbet lidt i baggrunden.
Den rette balance skal findes igen ..og mon ikke en god lang påske ferie kommer til at hjælpe lidt på det! Indtil da glæder jeg mig over at foråret rigtig er kommet, hvilket (åbenbart) herhjemme bliver fejret med de lækreste hjemmelavede pizzaer på solskinsdage og sushi/filmaften (...som nu er blevet til Champions League aften) på regnfyldte dage. Så som sagt - kun godt nyt herfra!
God aften til jer.
Abonner på:
Opslag (Atom)






