20120831

August

De første 31 dage af mit 365 projekt er gået. Det har allerede givet mig ideer, øjenåbnere og en savnet tankegang. I løbet af de næste 334 dage, vil jeg introducere forskellige emner for at have et benspænd og dermed forhåbentlig udvikle min kreativitet og tvinge mig "længere" ud.

Kig med her, hvis du har lyst...

20120829

De små ting..

Nogle gange er det de små ting, som gør hverdagen interessant...

20120817

India Today

Det sidste halve års tid har jeg haft æren af at arbejde sammen med ARKEN på deres udstilling "India Today" som åbner i morgen lørdag. Jeg var til forpremiere onsdag aften og blev mødt af en spændende, varierende og anderledes udstilling. Det har været så interessant, at være en del af deres proces og at have fulgt projektet fra billeder, tanker og beskrivelser til en 1:1 udstilling.

I hvert fald en varm anbefaling herfra, hvis man er klar til at få fordommene om indisk kunst manet til jorden. Jeg er ikke ene om at anbefale udstillingen, se Berlingskes 6 af 6 stjerne og Børsens 5 af 6 stjerner.

Psst, der er også en modeudstilling med vidunderlig indisk Haute Couture – og så har jeg hørt rygter om indisk inspireret mad i cafeen.
Læs mere om udstillingen blandt andet her og her.  
Billederne er lånt fra Arkens eget billedarkiv. 

20120816

Sommerlandet...


Før det igen bliver weekend (HURRAAA), vil jeg lige dele et par skud fra sidste weekend, hvor vi nåede et par længe ventede dage i det vidunderlige sommerland. Højt til loftet, lysende blå himmel og skønne mennesker - Mmmmmm!

Ps. TUSINDE TAK for de søde kommentarer til vores forlovelse!



20120813

Når overraskelser er bedst...

På den sidste dag af vores rejse i Vietnam (min føljeton af billeder fra vores tur er langt fra færdig, men se de første her og her), en time før vi satte os i flyet til en 14 timers hjemtur, sendte vi en mail hjem til vores familie med et lille indblik i østens hemmeligheder. Den så nogenlunde sådan ud...





- og JA, VI SKAL GIFTES! For når en smukke, vidunderlige kæreste gennem (næsten) 10 år spørger, er der absolut kun et JA, som svar.

Det ville jeg bare lige dele med jer.

(Det er forresten nøjagtig 2 måneder siden i dag og de egentlige omgivelser for frieriet kan I finde her)

20120809

...and all that Jazz


En onsdag, hvor jeg for første gang i lang tid, kunne sige 'jeg har haft en god dag på job', hvor en cool gruppe af passionerede musikere forskønnede Købmagergade ...og hvor jeg impulskøbte flybilletter til en tøse-veninde-London-weekend (WEEHUUU!).

Tiden går hurtigt for tiden med massere af to-do's, fuldtidsferiegæster kombineret med fuldtidsarbejde. I weekenden venter et nordjylland, som forhåbentlig viser sig fra sin smukkeste side, en 30 års fødselsdag og hygge med familien.

20120802

1X365


002.365 ...de resterende 363 kan du følge HER på en nyoprettet blog for sig, hvis du skulle have lyst.
Jeg skal lige skydes igang, men jeg kan mærke, at projektet har potentiale.

Psst. du kan også altid finde linket i sidebaren..

20120801

001.365

Første billede, første dag.

De næste 365 dage vil mange flere følge efter. Jeg har nemlig sat mig for, at tage ét billede, hver dag, det næste år. Jeg håber, på en udvikling af mit fotografi både teknisk og kreativt - emnet tager udgangspunkt i mig, mit perspektiv og mine omgivelser, men motiverne kan være, hvad som helst. Derfor starter jeg også med et selvportræt - måske er jeg mere modig og klar til et skrapt et af slagsen, længere henne i projektet.

Følg med i billederne dag for dag i sidebaren og i jævnlige opsamlingsheat.