Jeg har ikke grønne fingre og selvom planters strukturer, former og farver fascinerer og inspirerer mig har jeg ikke det store forhold til botaniske haver, for jeg holder mest af at se bananpalmer på tropiske sandstrande og lianer i dybe regnskove. Alligevel blev jeg betaget af det grønne, af arkitekturen og af min egen tankeflugt.
Mest af alt blev jeg betaget af det blå, det lyse, af danskernes flugt ud i foråret og af min egen ro. Måske var den tilbagevendte ro et udtryk for, at jeg fik troen på sommeren tilbage.
Det er første gang i mange år, vi planlægger en sommer herhjemme uden backpack og fjerne himmelstrøg - og det har bekymret mig, for jeg behøver solen, lyset og varmen. I år vil vi gerne prioritere nogle andre ting (...som helt sikkert kommer til at fylde en del her fremover) og det var den første spæde forårssol, der skulle til, før jeg rigtig kunne se, at det er den rigtige beslutning og at den danske sommer bliver skøn og fyldt med jordbær, græsplæner, lange grillaftener på bryggen, dejlige mennesker, kølig hvidvin og dejlige mennesker.
