Viser opslag med etiketten rejser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rejser. Vis alle opslag

20120605

Den 30. sommer


Der arbejdes, vaskes tøj og pakkes parallelt i dag. Ugen op til ferie er travl - mest med arbejdet, hvor en stram deadline på magisk vis er blevet endnu strammere og en del med de sidste forberedelse til tre uger i med varme, oplevelser, afslapning og kærestetid.

Jeg tror (og håber) absolut min 30. sommer kommer til at ligge i toppen af dem alle. For min sommerferie kommer ikke 'kun' til at bestå af tre uger i Vietnam - d. 9.-22. juli er jeg nemlig at finde på Borup Højskole ved Frederiksholms Kanal til TO UGERs intensiv fotokursus med freelance fotograf Tine Juel, som kursusleder og primær underviser.

Det er absolut luksus at tillade sig selv så meget ferie, udvikling og oplevelse, I know - og jeg glæder mig som en sindssyg til hver eneste minut! 

20120208

Vietnam

Billederne er fra vores sidste rejse til Malaysia...
Det er efterhånden halvandet år siden vi sidst var under fjerne himmelstrøg, så det er skønt endelig at kunne sige;

Billet - tjek (hurra for fly-billetkøb på en mørk og kold februar onsdag)
Pas - tjek
Penge - tjae, det finder vi vel ud af..

HURRA for flybillet-køb på en kold og mørk februar onsdag.
Ps. misundelse anses ikke for en grim ting på denne bloggen.

Gode rejseerfaringer i Vietnam bydes velkommen - og tak for dem, jeg allerede har fået! 

20120126

Sommerferiedrømme...

Ja, der er ikke bestilt noget endnu - og det kan endnu også stadig nå at blive Japan, Mexico eller...? Det bliver dog helt sikkert, for endelig er det blevet et rejseår, fremfor et byggeår. (hurra!)

Det kan dog ikke skade at låne rejsebøgerne fra kær familie, som flere gange har været afsted og som varmt anbefaler.

Er I begyndt at tænke på sommerferien?