20111202

Julemarked


Trods det, at det tidligere i dag virkede helt uoverskueligt, at nå dagens program (på grund af endnu en travl og laaang dag på job) lykkedes det alligevel. Min søster, min skønne nevø og jeg mødtes til lidt julehygge/se på lækre ting til et par af københavns inspirerende julemarkeder. Helt særligt kan jeg anbefale julemarkedet i Værkstedet Viktoria på Vesterbrogade. Skønne, skønne ting - boomende fuld af inspiration. Hele stemningen i værkstedet var misundelsesværdig - tænk, hvis man kunne få den gode idé, have mod til at udføre den og leve drømmen om det frie, kreative liv ud og ikke altid være så fornuftig, gennemtænkt og økonomisk (dybt suk).

Nå, men de har heldigvis åben hele weekenden, så jeg kan kun anbefale et kig ...og en lille ting eller to kom selvfølgelig med hjem. Et hint - det har noget med jul at gøre. Jeg viser frem, når støvet forhåbentlig er flyttet (nogenlunde) ud og julen er flyttet (en lille smule) ind.

Husk også at der er "jul på bryggen" både lørdag og søndag - så måske skal nogle af gaverne købes her?

Glædelig 2. december.. (ps. jeg har i dag åbnet den første pakke i min fælles pakkekalender med de skønne tøser - jeg opdaterer snart med gave og historien bag).

2 kommentarer:

  1. Hvis man dog bare boede i nærheden. Det ser spændende (og dyrt) ud. :-)

    SvarSlet
  2. Det er virkelig også rart, når skønne ting er så tilgængelige at man kan gøre det efter arbejder. Jeg fornemmer dog også I har nogle spændende initiativer i Odense, som jeg nogle gange har sukket lidt efter. Godt der er noget til os alle. Jeg synes, at priserne var rimelig - og indrømmer at det var et par af de billigere anden sorteringsting jeg fik med hjem :)

    SvarSlet