My kind of week!

Jeg hører til den slags mennesker, som har det bedst, når timerne er fyldt ud, når jeg kan fordybe (min kæreste ville helt sikkert sige begrave mig) i det jeg brænder for, når folk forventer noget af mig og når deadlines skal nås (...hvilket jo oftest sker under en vis form for  pres). Efter en arbejdsmæssig stille januar med den dertilhørende stress forsaget af utålmodighed, uvished - og microsoft word, har de to sidste uge netop været det - altså fyldt ud! Når de sidste par dage har været fuld af ubesvarede spørgsmål, revideringer, problemløsninger og til tider brandslukning på grund af et særligt stort tidspres, er det den mest fantastisk følelse, at cykle hjem fra job efter mere end et halvt døgn og vide at man gjorde det igen - afleverede et projekt, et engagement og en arbejdsindsat, som det er værd at være stolt af.