20111029

bytte-bytte-købmand

billedet er lånt fra minimega
Da jeg studerende lavede en af mine veninder altid pakkekalender til os andre - og sidste år lavede vi tilsammen til hinanden. I år laver vi en til hinanden. Det lyder nok enten lidt tredje-klasse-agtigt eller kan I se hyggen?

Så jeg skal finde 5 små gaver på et minimalt budget. Selvom jeg gerne ville tillader min november (med køkkenbyggeri) - formentlig - ikke hjemmelavede gaver. Hovedet er lagt i blød allerede nu, men jeg kunne godt bruge lidt hjælp. Hvad ville du finde på?

...det eneste jeg ikke er i tvivl om, er at jeg nok skal finde en fin måde at pakke dem ind.

20111027


De fleste af mine skønne veninder har endnu ikke, som jeg, revet roden op af den jyske muld og flyttet til staden (...de kommer nok desværre heller ikke til det, trods mange opfordringer). Der er okay - for det meste - at nøjes med facebook, telefon (som firmaet heldigvis betaler :) og rimelig jævnlige hyggeweekender. Alligevel er der sjældent noget bedre end når end af dem dropper forbi København - ofte i forbindelse med jobbet - og finder tid før flyet igen går mod jylland til en smule aftenhygge.

Der er noget helt særligt afslappende og hyggeligt ved at få en ordentlig omgang tøsesnak en onsdag aften, med en af dem som kender mig bedst. I aftes mødtes vi til atmosfære og mad (skønne sandwiches fra SMAG) i Torvehallerne på Israels plads ...og sluttende aftenen af hos Agnes med både lakrids, chokolade og seasalt (man må godt en gang imellem, ikk?)

Der er heldigvis ikke langt til næste tøsehygge, en anden skøn skøn veninde skal nemlig giftes til maj og om to uger står den på brudekjoleprøvning - og jeg skal med! (Glæder mig så meget, at den information ikke kunne vente og få sit eget indlæg :)


20111023

...og nybagte boller


4 dl lunkent vand
50 g gær
3 spsk honning
1 spsk salt
2 dl kærnemælk
75 g valnødder
300 g grahamsmel
ca. 700 g hvedemel

Opløs gær, honning og salt i det lunkne vand
Tilsæt kærnemælk
Rist valnødder let og hak dem groft
Tilsæt mel
Ælt dejen grundigt til den er fast og smidig

Lad den hæve til det dobbelte (ca. 1 time - men den kan sagtens klare både mere og mindre)

Slå dejen ned og form til brød eller boller (jeg plejer ca. at få 18 store boller)

Læg brød/boller på bageplade, drys med mel - i brød lav eventuelt et par snit på tværs
Lad dem efterhæve ca. 30 minutter (igen mere eller mindre er okay)

Bag ved 200 grader i ca. 10-15 for boller og ca. 30-40 for brød eller til de er gyldne og lyder hule når du banker dem i bunden.

De er et STORT hit herhjemme og så er man jo nød til at dele - god søndag!

Weekend

Vin, øl, god mad og fredagshygge med venner
Lange morgener i senge
Strikketøjet genoptaget ("øve strikketøjet", vel at mærket - jeg tillader snart mig selv lækkert garn og rigtig opskrift)
Frokost og udstilling på DAC med kæresten
Sushi, rødvin og lørdagshygge
Kashmir preforming the good life i koncerthuset Studie 1 (WOW!!)
(en smule arbejde, der skal være klar til mandag morgen)
3D modellering af vores hus/andelsforening til brug i vores gårdlaugsarbejde
Tepauser ...og mere strikketøj

...kan man fornemme, at jeg stornyder den sidste weekend, før køkken projektet for alvor går i gang?



ps. hvis der skulle være nogen, som ærger sig over, de ikke fik billetter til koncerten så lyt med på P3 torsdag fra kl. 18.

20111020

Lutter idyl..


...med en give away gevinst.

Jeg har haft hel dårlig blog samvittighed over, at jeg ikke har fået fremvist min skønne give-away gevinst. Jeanettes skønne håndværk ligger klar til at indtage det nye køkken - tusinde tak!

20111019

Et liv i en papkasse...

...er hvad vi ser frem til i øjeblikket.

I hvert fald en november/december i byggerod. Vi nærmer os med hastige skridt step 2 i renoveringen af vores lejlighed - sammenlægning af køkken og stue til et stor (i københavner mål) køkken/alrum og opsætning af spritnyt køkken. Jeg glæder mig ...mest til vi er færdige og har en stille drøm om at kunne stille julelys på bordet til 1. december.

Vi startede så småt i weekenden med at flytte soveværelset til sin fremtidige lokation i stuen og omvendt. Jeg er allerede ganske vild med løsningen og kan med lethed forstille mig, hvor skønne de forskellige rum bliver.

Ordensmenneske...?




20111004

Bonjour

Netop hjemvendt fra studietur i skønne sensommer Lyon (kunne nyde 27+ grader)



En varm anbefaling

Ps - jeg lover, at der snart kommer en opdatering på mit hængeparti, en TADA på skammelprojektet.