Sidste år omkring denne tid var jeg at finde her:
Sikke en slående kontrast til dagens danske sommervejr!
20110714
20110713
Bagsider
Dog vil der altid være en bagside - de knap så gode dage og de triste og lidt urimelige ting.
Jeg er sikker på, at det netop hører til kategorien 'urimeligt', når en netop genfunden veninde fortæller, at hun flytter fra byen om kun to uger. Selvom jeg er super glad på hendes vegne, for de muligheder der har åbnet sig for hendes lille familie, er jeg lidt trist over nu at skulle krydse Storebælt og ikke bare Langebro for at besøge hende. Tænk at vi igen skal være penneveninder!
Jeg har nydt at genfinde en veninde lige rundt om hjørnet - især fordi mine andre skønne veninder alle er blevet tilbage i Jylland, da jeg flyttede på øen. Jeg ser dem heldigvis tit, men jeg værdsætter de veninder som er tæt på i hverdagen højt. Jeg synes, det er en udfordring at lærer nye mennesker at kende - måske fordi jeg har en forventning om, at alle andre på min alder har veninder nok? - måske fordi jeg oven i købet har brugt de sidste par år på at 'sælge' mig selv på jobfronten - og måske fordi joblivet ikke nødvendigvis medfører de samme sociale chok-starter, som studielivet gør.
Heldigvis har jeg to glimrende eksempler på, at det kan lade sig gøre at finde/genfinde nye veninder, så selvom den ene nu flytter over vandet vil jeg glæde mig til fotosafarier, rødvin og hygge i Odense ...og til at kaste mig ud i endnu uopdagede sociale sammenhæng i det skønne København.
20110711
Fotosafari i det vilde (nord)vest og nørrebronx
En lørdag i fantastisk selskab - en god veninde og vores skønne kameraer - hvor blandt andet disse små skævheder blev fanget. Street art, umiddelbare og nærværende skilte, caféhygge og en tomatplante i Stefansgade.
20110709
Fordelinger
Vi har altid haft en arbejdsfordeling (eller mangel på samme) herhjemme, hvor vi hjælper hinanden med alt - og det har været en super god måde at få alting lavet, men samtidig også meget tidskrævende for os begge. I sidste uge proklamerede min kæreste så, at han gerne vil stå for madlavningen - både ideerne og tilberedningen! HURRA! Ja, det er måske lidt omvendt, men jeg nyder at få stukket en indkøbsseddel i hånden og klare indkøb til flere dage, for efterfølgende at kunne nyde hans skønne mad, som er lavet på en helt og aldeles afslappet måde.
I går stod den for eksempel på hjemmelavet sushi ...lidt luksus må der jo til, når der stadig er tre uger til det bliver vores tur til ferie.
Jeg føler mig, som den mest forkælede overhovedet - særligt fordi han tit nævner, hvor skønt det bliver at lave mad i vores nye køkken, hvor vi stadig kan snakke selvom han laver mad og jeg tager en slapper.
20110630
Jeg pakker - og nej, ikke til sommerferie da den først venter i august. Jeg pakker til en weekend med fire yndlingstøser. Første prioriteten på TO-DO er tour de Aalborg i skønt solskinsvejr med picnic og kølig hvidvin ...meen det lyder ikke som om metrologerne helt kan levere og derfor pakkes der til vores back-up planer.
1: Vi er kreative aka. laver sjove ting i skrumpeplast, med perleplader, symaskine mm. eller hvad nu fantasien synes..
2: Vi holder SATC-marathon inkl. champagne, pindemadder og cocktail
3: Vi holder "wellness-i-stuen". Fodbad, fine nye negle, ansigtsmasker alt sammen udført i pyjamas
4: Vi tager en tur i Skansebadet og nyder sauna.
5: Poul Anker Bech udstilling i Vrå
6. Kunsten (WAX, Thilo Frank mm)
- og noge af tingene kan da også kombineres, hvis det er...
...og de lyder nu heller ikke dårlige.
God weekend!
1: Vi er kreative aka. laver sjove ting i skrumpeplast, med perleplader, symaskine mm. eller hvad nu fantasien synes..
2: Vi holder SATC-marathon inkl. champagne, pindemadder og cocktail
3: Vi holder "wellness-i-stuen". Fodbad, fine nye negle, ansigtsmasker alt sammen udført i pyjamas
4: Vi tager en tur i Skansebadet og nyder sauna.
5: Poul Anker Bech udstilling i Vrå
6. Kunsten (WAX, Thilo Frank mm)
- og noge af tingene kan da også kombineres, hvis det er...
...og de lyder nu heller ikke dårlige.
God weekend!
20110623
Abonner på:
Opslag (Atom)



