20110413
Repeat
Det er ret fantastisk, når man falder over en sang, som lige præcis beskriver det sted, den stemning og/eller det humør man selv er i. For mig er det dette nummer lige nu. Først var det musikken positive forhåbning og lettelse der fangede mig og først senere fangede jeg ordenes præcise betydning...
Perfekt til en stille aften med blogland og bog og med positive forventninger til dagene der kommer...
20110412
Fire fantastiske dage i Berlin. Jeg er nyforelsket i en divers og imødekommende by, som rummer så meget. En by der blev udforsket gennem øjene på mig selv og fire kære veninder. Mitte, Kreuzberg, Prenzlauerberg, inspiration, skønne ting, hygge, god mad, vin ...ganske meget vin, komplimenter, opmærksomhed, sol, forårsglæde, latter, spass, larm, indtryk, ro, stilletter, lys, mørke, stemninger og oplevelser - nogle som kan gengives i billeder, andre som vi fem bliver de eneste der nogensinde ser.
20110411
GIVE AWAY
Endelig blev den færdig og jeg klar til offentliggøre den første illustration, som kommer til at flyve her fra og ud til en af jer. Egentlig tegner jeg jo bare for min egen fornøjelse, så det er lidt nyt for mig.
Reglerne er enkle - skriv en kommentar hvis du har lyst til at være med og få et ekstra lod i bunken, hvis du har lyst til at blive fast læser hos mig eller linke til dette indlæg på din egen blog, så trække jeg en vinder 2. påskedag // mandag d. 25 april.
Håber I må nyde det sidste solskin i dag..
Hurra..
Jeg ville hellere have blæret mig med min gave tidligere og det er absolut ikke et udtryk for manglende glæde, at jeg først gør det nu (kun manglende tid). Jeg synes nemlig, den er FAB!
20110407
Berlin, here I come..
Man kunne tro at det mest repræsentative billede, når fem arkitektur-tøser skal på tur til Berlin, ville vise noget af byens skønne arkitektur. Vi skal nok nå både-og, men mon ikke der bliver en hel klar overvægt af skønne små butikker og lækre drinks.. Update to come!
(desuden blev min give-away næsten klar i går og skulle gerne vise sig her i næste uge...)
20110406
"Lidt god musik, gør alle menneske glade..."
Det er rimelig fantastisk, at komme hjem til en gård fyldt med musik af de gode gårdmusikanter - lige til at få smilet på gled på en grå dag!
De to skønne musikanter er også med i impro-gruppen Specialklassen, som spiller på Play på Islandsbrygge - find dem her eller på Facebook (søg specialklassen). Det kan varmt anbefales!
20110405
Intet nyt..
...er endnu engang godt nyt. De sidste uger er fløjet afsted med min skønne kærestes fødselsdag og hvad der dermed følger af familiebesøg, flyttehjælp til min søster, venindebesøg, planlægning af weekendens tur til Berlin med tøserne, arbejde, store og små projekter, selvbevidsthedsudvidende kursus, potentielt spændende muligheder - og desværre er mit blog-projekt og min krea-tid derfor blevet skubbet lidt i baggrunden.
Den rette balance skal findes igen ..og mon ikke en god lang påske ferie kommer til at hjælpe lidt på det! Indtil da glæder jeg mig over at foråret rigtig er kommet, hvilket (åbenbart) herhjemme bliver fejret med de lækreste hjemmelavede pizzaer på solskinsdage og sushi/filmaften (...som nu er blevet til Champions League aften) på regnfyldte dage. Så som sagt - kun godt nyt herfra!
God aften til jer.
Abonner på:
Opslag (Atom)





